Kontakt tlf. +45 26 79 74 07  /  info@synergia.dk

Trivselsbiologi til udskolingen og ungdomsuddannelser

Formål: At give store børn og unge kompetencer til at tage ejerskab på deres egen mentale sundhed og trivsel. 
Målgruppe: Unge i udskolingen og på ungdomsuddannelser.
Deltagerantal: Ingen øvre grænse.
Varighed: 2 x 45 min.
Form: Oplæg, dialog og enkle øvelser.
Underviser: Karen Johanne Pallesen, neurobiolog (PhD), stress- og sundhedsforsker, underviser på Aarhus Universitet, Hammel Neurocenter og Folkeuniversitetet i “The science of stress and resilience”, “Stressvidenskab”, “Resiliens: teori og praksis”, “God vejrtrækning: En vej til mental sundhed”, “Den stressede hjerne: Fra stress til resiliens,” “Mental sundhed i hverdagen” m.fl., kronikør og debattør.

Beskrivelse

Hvorfor har jeg det så dårligt?

Det er et godt spørgsmål, for hvor kommer al den stress og angst fra? Hvorfor skaber kroppen ubehag?

Kan man ikke bare være glad og ubekymret?

Nej, vi kan ikke undgå at mærke stress og tristhed. Både lette og tunge følelser er en del af kroppens faste inventar.

Vi dykker ned i kroppens mekanismer, og opdager hvordan nervesystemet skaber vores følelser – og hvordan det går til, at vi oplever verden forskelligt og reagerer forskelligt.

Hvordan får jeg det bedre?

Viden om de spilleregler som styrer vores indre tilstande er guld værd. Når vi kender dem kan vi bedre spille med og selv tage ejerskab på, hvordan vi har det.

Vi afprøver nogle nemme øvelser, som skruer ned for den overaktiverede stress og i stedet skaber ro og velbehag.

Når kroppens indre er i ro, kan vi trives og skabe stærke, rummelige fællesskaber.

Andre siger

“Karen Johanne er en kanon formidler. Den imponerende mængde forskning blev gjort let tilgængelig og jeg elsker det humoristiske touch, Karen Johanne formåede at bringe i spil. De bedste anbefalinger herfra.”

“Karen Johanne formidler tilgængeligt, jordnært, engageret og vedkommende, med en særlig sans for åbenhed og for at inddrage deltagerne – uanset om spørgsmålene kan stikke i mange retninger. Stor anbefaling!”

 

J. Skjoldborgs Vej 24

8230 Åbyhøj

Kontakt tlf.: +45 26 79 74 07

 info@synergia.dk

CVR 43038486

Privatlivspolitik

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.