Stress og stressrelaterede lidelser er en af de mest presserende udfordringer i det moderne samfund, forværret af digital afhængighed, økonomisk usikkerhed og globale pandemier.

Stressproblematikken kan til dels løses ved at vi ændrer på samfundets strukturer, dvs tilrettelægger og tilpasser de ydre rammer for vores arbejdsliv, skoleliv mv., så overbelastningen af vores nervesystemer mindskes. Samtidig er det vigtigt at forstå at stress indgår som et vigtigt element i vores livsprocesser og har både positive og negative effekter på vores adfærd og helbred.

Udbredelse af viden om stress er vejen til at nedbryde tabu og stigma omkring stress, inspirere mennesker til at tale åbent om deres udfordringer og derigennem skabe øget bevidsthed og forståelse, samt styrkede sundhedskompetencer.

At være god til stress er

– at kunne genkende stressens kropslige signaler og symptomer.

– at kunne skelne mellem den harmløse stress og den usunde stress.

-at have kompetencer til at dæmpe de defensive stressreaktioner, når de ikke er påkrævede, og derved undgå negative adfærdseffekter og sygdom. 

Stressmyter

Vi kan starte med at skubbe lidt til seks udbredte antagelser om stress og mistrivsel:

1: Stress er ”bare noget psykisk”.
Fakta: Stress er dybt indlejret i vores biologi gennem millioner af år og påvirker os på et fundamentalt niveau. Stress er fysiologiske og emotionelle udsving, som indgår som en vigtig del af nervesystemets konstante arbejde for at reagere på forandringer og fordele ressourcer.

2: Målet er at blive ”stressfri”.
Fakta: Vi kan lige så lidt blive stressfri, som vi kan blive fri for vores fordøjelse. Desuden har stress også positive effekter, som vi ikke bør ønske at eliminere. Det handler om at forstå og håndtere stress, ikke at undgå det helt.

3: Vi skal skrue ned for føleriet.
Fakta: Kroppens signaler er vigtige indikatorer for vores trivsel, og vi bør ikke være bange for dem, men lære at forstå dem, lytte og reagere.

4: Stress er kun et alarmsignal.
Fakta: Stress er en kontinuerligt aktiveret proces, der løbende op- og nedreguleres afhængigt af situationen.

5: Stress skal kun håndteres strukturelt.
Fakta: Strukturelle tiltag er vigtige, men stress er en automatiseret respons på livets forandringer og uforudsigelighed, og vi kan ikke strukturere os ud af stress. Mange kan opnå et større velbefindende, når de forstår kroppens indre styresystemer.

6: Fællesskaber er altid løsningen på stress.
Fakta: Deltagelse i fællesskaber kan være svært for stressramte, fordi der lukkes ned for de interaktive dele af nervesystemet, som har behov for at komme i tilstrækkelig balance, før vi kan nyde fordel af fællesskaberne.

En opdateret definition af stress

Ældre stressmodeller har været baseret på vores oplevelser og erfaringer, som ikke har inddraget viden om nervesystemets funktion. Det er der selvfølgelig en god grund til, da vi ikke har haft denne viden indtil for ganske nylig.

I mange år har vi defineret stress ifølge den amerikanske psykolog Richard Lazarus (1966):

“Stress opstår, når vi oplever, at vi ikke har ressourcer til at håndtere de krav der stilles” 

Denne definition siger noget om de omstændigheder, der trigger stress, snarere end om, hvad stress egentlig er. Forskning i stressens mekanismer har ført til en ny definition af stress som en tilstand af fysiologisk og emotionel uligevægt. 

Den nye viden

Neurovidenskabelig forskning har i de seneste årtier bidraget væsentligt til vores forståelse af stress på et biologisk niveau, hvilket har stort potentiale for at ændre måden, vi håndterer stress på.

Stressens udsving – dvs graden af fysiologisk og emotionel uligevægt – fungerer som et signal der konstant skubber til balancen i det autonome nervesystem og derigennem påvirker vores tilstand og indvirker bredt på vores adfærd, dvs. på vores perception, oplevelser, tanker, handlinger og sociale interaktioner. Det sker primært ubevidst og med langt større power, end vi normalt går rundt og tror. 

Det ultimative formål med stressens indvirkning på vores adfærd er at sikre vores overlevelse. Når nervesystemet skal beslutte om kroppen skal bevare roen (restituerende strategi), frigive ressourcer til at forøge arousal niveauet (mobilisering / kamp-flugt) eller give op (frys) læner det sig op af en “better safe than sorry” strategi. Nervesystemet bruger den absolut laveste fællesnævner for potentielle trusler, nemlig den blotte eksistens af noget ukendt/uforudsigeligt, som påskud til at skrue op for vores arousal, mobilisere kroppens ressourcer og derved blive klar til at håndtere de udfordringer der måtte komme. I vores moderne samfund er den blotte tilstedeværelse af forandringer dog oftest “falsk alarm”.

Individuel variation

Nervesystemets vurderinger af informationers risikoværdi inddrager den viden og de vaner, som vi dels er født med, og dels har indkodet i nervesystemet på basis af vores livshistorik og personlige narrativ. 

Graden af stress, som det enkelte menneske oplever, og den måde vi reagerer på afgøres af specifikke personlige tolkninger. Derfor reagerer vi ofte forskelligt på en given stressor. Det kan ske uden at vi selv kan gennemskue årsagssammenhængen. I nogle situationer kan sammenhængen efterfølgende blive tydelige, i andre situationer har vi ikke adgang til vores egne motiver for at handle som vi gør.

Lær at forstå og forebygge stress

Uanset årsagerne til den stigende usunde stress i samfundet står det klart, at vi har brug for at forebygge og mindske den vedvarende belastning og udtrætning, der skyldes et overaktiveret stressrespons, og som skaber skolevægring og sygemeldinger fra jobbet.

Tag en individuel coaching session – eller et 6-ugers forløb

Bestil et oplæg om stress 

Bestil en temadag om stress – med teori, dialog og øvelser 

Bestil en metode workshop og få praksiserfaring