Kontakt tlf. +45 26 79 74 07  /  info@synergia.dk

Stresshåndtering hos pårørende

Form: Oplæg.
Varighed: 1-2 timer.
Tid og sted: ifølge nærmere aftale.
Deltagerantal: ubegrænset.

Rollen som pårørende til mennesker med kronisk sygdom eller anden alvorlig sygdom kan være krævende og ofte undevurderet eller overset af omverdenen. Pårørende kan opleve store stressbelastninger og har forøget risiko for at udvikle symptomer som søvnforstyrrelser, svimmelhed og hovedpine, og sygdomme som angst, depression og hjertekar lidelser. Forringet livskvalitet, et mindre socialt netværk samt problemer med stigmatisering forekommer hyppigt hos familier, hvor der er sygdom.

I dette foredrag tilbydes et indblik i hvad forskningen siger om den stress man oplever i rollen som pårørende. Der gøres rede for hvad der sker i  kroppen og psyken, når man mister overblikket og oplever modløshed og udmattelse. Og der tilbydes et indblik i forskellige metoder, som man kan bruge som pårørende til at bringe nervesystemet i ro og genskabe energien. I vil få demonsteret nogle enkle øvelser, som beviseligt har gode effekter på både humøret og helbredet.

Vægtningen af teori og praktiske øvelser kan tilpasses deltagernes ønsker. Lad mig vide på forhånd, hvad I ønsker.

Underviser: Karen Johanne Pallesen, neurobiolog, PhD i sundhedsvidenskab.

J. Skjoldborgs Vej 24

8230 Åbyhøj

Kontakt tlf.: +45 26 79 74 07

 info@synergia.dk

CVR 43038486

Privatlivspolitik

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.