Kontakt tlf. +45 26 79 74 07  /  info@synergia.dk

Bliv god til stress - neurokompetencer til medarbejdere

Formål: At klæde medarbejdere på med viden og værktøjer til at håndtere og forebygge stress.
Målgruppe: Medarbejdere.
Deltagerantal: Ingen øvre grænse.
Varighed: 4 timer inkl. pauser (findes også som et forløb med tre sessioner).
Form: Oplæg, dialog, refleksionsøvelser og kropsbaserede øvelser. 
Tid og Sted: Efter nærmere aftale.
Underviser: Karen Johanne Pallesen, neurobiolog, sundhedsforsker (PhD), underviser på PhD skolen ved Aarhus Universitet i The science of stress and resilience, underviser på folkeuniversitetet i God vejrtrækning: En vej til mental sundhed og Den stressede hjerne: Fra stress til resiliens, kronikør og debattør.
Materiale: Undervisningsmateriale inkl. guidelines til øvelser udleveres før kursusstart.

Kronikker af Karen Johanne Pallesen:
Kronik: Seks klassiske misforståelser om stress og stresssymptomer (2024).
Kronik: Arbejdspladser bør gøre forebyggelse af stress til en naturlig del af arbejdskulturen (2023) 

Beskrivelse 

Viden om nervesystemets funktioner er en ofte overset nøgle til succes i arbejdspladsers bestræbelser på at mindske stress og sygefravær. Denne form for viden kan skabe værdifuld vished og motivation til at handle for at skabe positive forandringer.

Få de spændende og relevante indsigter i hjernen og nervesystemets funktioner, som gør det muligt at forstå hvordan vi selv kan tage kontrol og regulere kroppens stressmekanismer for at opnå større velbefindende og funktionalitet, stærkere relationer og et bedre helbred. 

Del 1. Kroppsyke: oplevelsen af stress og stresssymptomer – stressmekanismer – stressrelaterede sygdomme
 
Dagens første emne er kroppsyke. I bliver klædt på med forskningens nyeste definition af stress og den konkrete viden om stressens stærke indvirkning på vores velbefindende, funktionalitet og helbred. I får indblik i, hvordan reaktioner på stress er vævet sammen med vores følelser og individuelle erfaringsverden, og hvordan det går til, at man kan blive alvorligt syg af langtidsstress.

Del 2. Psykologisk tryghed: individets stress  – teamets stress – co-regulering 

I del 2 flytter vi fokus fra individet til stressens manifestationer i vores indbyrdes interaktioner. Det belyses, hvordan forskellige tilstande i kroppens stress-systemer påvirker vores evner til at udtrykke os klart og aflæse hinandens kommunikation, herunder hvordan stress “smitter” og vanskeliggør frugtbare og konstruktive samarbejder. Hvordan kan vi bruge den specifikke viden om stressens negative påvirkning af vores sociale interaktioner til at forbedre det psykiske arbejdsmiljø? Det overvejer vi sammen.   

Del 3. Kalibrering af nervesystemet: kom på forkant med stressen – skab nye vaner i hverdagen 

Temadagens tredje del har fokus på, hvad vi reelt kan gøre for at bringe den stressmobiliserede krop i ro og genvinde vores mentale klarhed og helbred. Der præsenteres et bredt overblik over veje ind i kroppens stress-systemer. Vi dykker ned i virkningsmekanismerne og evidensen for velkendte og nyere metoder, som vi kan praktisere og indbygge i hverdagens rutiner for at opbygge en stressbuffer og dermed bane vej for større trivsel.

Afsluttende opsummeres kursets hovedpointer og der gives tid til spørgsmål og feedback.

J. Skjoldborgs Vej 24

8230 Åbyhøj

Kontakt tlf.: +45 26 79 74 07

 info@synergia.dk

CVR 43038486

Privatlivspolitik

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.