Kontakt tlf. +45 26 79 74 07  /  info@synergia.dk

Stresscoaching

Din coach

Jeg er uddannet i sundhedsvidenskab (PhD), neurobiologi (5-årig kandidatgrad) og psykologi (2 års studier). Jeg holder foredrag om stress og stressforebyggelse for forskellige målgrupper, og underviser i stressmekanismer på universitetet, andre uddannelsessteder og Folkeuniversitetet i hele landet.

En forskerkarriere med fokus på stressproblematikker hos bl.a. veteraner, specialpædagoger og stressygemeldte medarbejdere fra mange forskellige erhverv har lært mig, at viden om stressens psykiske og kropslige mekanismer er vigtig for mange stressramte. Denne viden giver mening i noget, der ellers er ubegribeligt, samt håb og motivation til at tage ejerskab på helingsprocessen.

Synergias 6-ugers online stresscoaching forløb tilbyder stressramte forklaringer på, hvordan stress opstår og hvordan forskellige metoder kan styrke nervesystemet, så man kan navigere uden om den usunde stress. Jeg har efteruddannet mig indenfor kropsterapi og åndedrætsmetoder og har i en årrække også beskæftiget mig med forskning i meditation og mindfulness.

Min baggrund gør at jeg kan tilbyde stressramte en bredt orienteret vejledning samt svar på mangeartede spørgsmål om stress, stresshåndtering og stressforebyggelse.

Læs mere om min baggrund her.

Praktisk

Synergia tilbyder individuel og holdbaseret coaching.
Individuel coaching foregår online eller ved fysisk fremmøde, mens holdforløb udelukkende foregår online. 

Individuel (1-1) coaching

Priser:
Enkelt session (60 min): 1000 kr.

Forløb med 6 sessioner: 5200 kr. 

Booking:
Klik på “Book online” og følg instruktionerne.

  1. Vælg “Jeg ønsker individuel coaching”
  2. Vælg herefter mellem
    1. “Enkelt session – online møde” (vælg en dato)
    2. “Enkelt session – fysisk møde” (vælg en dato)
    3. “6-ugers forløb – online møde” (vælg en dato for den første session).
    4. “6-ugers forløb – fysisk møde” (vælg en dato for den første session).
  3. Bookingsystemet guider dig gennem betalingen, hvor du kan anvende bankoverførsel eller mobile pay.

Sådan mødes vi online:
Du får tilsendt et sikret video-link, som hostes af tjenesten Whereby. Du klikker på linket til den bookede tid og får adgang til mit rum i Whereby, hvor vi mødes – det er enkelt!

Hvis du har valgt fysiske sessioner
Du møder frem til den aftalte tid på J. Skjoldborgs Vej 24, 8230 Åbyhøj. 

Holdbaseret coaching

Pris
Forløb med 6 online sessioner: 3000 kr.
Der er maximalt 10 deltagere på et hold.  

Klik på “Book online” og følg instruktionerne. Vælg “Holdbaseret coaching” og vælg  det hold, der passer dig bedst. Bookingsystemet guider dig herefter gennem betalingen, hvor du kan anvende bankoverførsel eller mobile pay.

Sådan mødes vi online:
Du får tilsendt et sikret video-link, som hostes af tjenesten Whereby. Du klikker på linke og får adgang til mit rum i Whereby, hvor vi mødes – det er enkelt!

Beskrivelse af 6-ugers forløb

Synergias stresscoaching er til dig, der ønsker at forstå, hvordan voldsom og langvarig stress bringer din psyke og krop ud af balance og hvad du selv kan gøre for at få det bedre. Du vil få konkrete forklaringer og praktiske vejledning på nogle enkle og effektive øvelser, som forbedrer dine symptomer og genskaber din funktionalitet og dit velbefindende. 

Uge 1. Oplevelsen af stress 
Jeg forklarer forløbets overordnede tilgang og indhold.

Vi indkredser den psykiske og kropslige oplevelse af at være stresset, med udgangspunkt i dine oplevelser, og jeg forklarer hvad der er på spil i nervesystemet og kroppen. Jeg forklarer nogle centrale egenskaber ved stressens natur og definerer forskellene på den hjælpsomme og den usunde stress. 

Vi taler om hvad der skal ændres, for at du kan få det bedre, og forventningsafstemmer.

Hvor vil du gerne være om 6 uger?

Uge 2. Når stressen spænder ben 
Du får en forklaring på hvordan stressprocesserne er blevet installeret i vores krop og hvorfor de er så svære at kontrollere, samt hvad der konkret sker, når stressen holdes kørende i lang tid. Det forklares også, hvordan de erfaringer, vi hver især har med os i vores livsbagage, former nervesystemets automatik og dermed vores adfærdsvaner. 

Vi ser på, hvordan forskellige belastninger kan mobiliserer den usunde stress.  

Hvad stresser dig?
Er der en fællesnævner for de situationer, der stresser dig mest?
Oplever du, at du er mere stressfølsom end andre, og (hvis ja) er det forkert?

Uge 3. Relationer og stress 
Meget stress opstår i vores indbyrdes relationer og forskningen har gennem de seneste årtier kastet nyt lys over hvordan den sociale stress påvirker vores trivsel og helbred. 

Psykologisk tryghed er et relativt nyt begreb, som dækker over vores givne muligheder og evner for at “være den jeg er” i de kontekster vi færdes. Det handler om at føle sig mødt og accepteret samtidig med at man oprigtigt kan give udtryk for tanker, følelser og tvivl. Den grad af psykologisk tryghed vi oplever kan udvide og lukke vores sociale kompetencer. Vi ser nærmere på implikationerne af psykologisk tryghed for vores velbefindende og relaterer det til din aktuelle situation.

Hvornår oplever du psykologisk tryghed?
Hvad står i vejen for at du kan opleve psykologisk tryghed? 

Uge 4. Genopdrag dit nervesystem 
Vores tilbøjelighed til at “have paraderne oppe” er bygget dybt ind i vores nervesystem, 

Et følsomt stresssystem kan betragtes som en dårlig vane i nervessystemet, og heldigvis er der meget, vi selv kan gøre for at “genopdrage” nervesystemet. Vi kan både arbejde med vores psyke (tanker) og med vores krop for at optræne en ny grundtilstand i nervesystemet, som er stærkere og mere modstandsdygtig. 

Denne session giver et overblik over enkle øvelser, som effektivt stimulerer mentale og kropslige tilstande af ro, og derved opbygger en buffer mod den belastende stressmobilisering. 

Uge 5. Brug åndedrættet
Vejrtrækningen er en særligt effektiv metode til at håndtere og forebygge den usunde stressmobilisering. Sammen med en lang række andre kropslige funktioner, styres vejrtrækningen nemlig af den samme del af nervesystemet som vores stressreaktioner. Ved at trække vejret bevidst roligt kan vi nedregulere vores stressreaktion og opregulere dele af nervesystemet som stimulerer vores restituering. 

Denne session giver indblik i hvordan man med enkle åndedrætsøvelser kan styrke sin stressmodstandsdygtighed og holde fast i sit velbefindende. 

Uge 6. Konsolidering og evaluering
Den sidste session byder på en opsummering af forløbets sammenhænge og pointer og der gives lejlighed til at stille spørgsmål og dykke dybere ned.

Kom du derhen hvor du ønskede?

J. Skjoldborgs Vej 24

8230 Åbyhøj

Kontakt tlf.: +45 26 79 74 07

 info@synergia.dk

CVR 43038486

Privatlivspolitik

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.